Jeg har nu været 1 uge i Madrid! Jeg er ved at føle mig mere hjemme her, og jeg er begyndt at kende byen bedre. Vi har allerede mødt flere søde mennesker, som vi går i byen og spiser med.
I morgen starter vores undervisning kl. 9 i Getafe. Jeg er rigtig spændt, både på at oplevelse underviserne og se hvem jeg skal gå i klasse med.
Senere på dagen overtager vi lejligheden. Det bliver så skønt ENDELIG at få pakket kufferten ud, og flytte rigtig til Madrid.
Min oplevelse af Madrid indtil videre, bekræfter mange af mine forestillinger. Dét jeg finder mest charmerende ved spanierne og byen, er nok også det der kan irritere mig mest
Det er enormt charmerede at opleve livet her i Madrid - folk lever udendørs på cafeer, i parker og på gaden. Overalt høres og ses spanierne der taler så højt, at det nærmest runger i de smalle gader. De spiser ikke før jeg plejer, at gå i seng i Danmark. De går så langsomt, at man nogle gange har lyst til at give dem et lille puf, og de svarer på spansk, når man henvender sig til dem på engelsk. De gamle damer står i flok på gadehjørner, drikker kæmpe kopper kaffe og svinger deres store tasker rundt - nu har de ydet igennem hele deres liv, og nu vil de have lov til at fylde lidt.
Men alt det, er jo også det mest charmerede og fantastiske ved landet. De holder fast i deres traditioner, de lever livet. Jeg tror ikke stress er nært så udbredt hernede, som derhjemme. Her undskylder de sig med "Mañana", og tager det sure arbejde "i morgen" i stedet for i dag. Her formår de at nyde hverdagen, at tage tingene som de kommer og leve livet mere let. Jeg elsker allerede at spise sent på små restauranter i smalle gader, og forsøge at kommunikere på spansk med tjeneren.
Den spanske livsstil virker på én gang både afslappet og tilbagelænet, men også med en vished om sit eget værd.
Jeg skal nok vænne mig til livet her, men jeg tror også jeg værdsætter Danmark endnu mere når jeg kommer hjem.
Efter bare en uge, savner jeg dog allerede meget der hjemme - især Kasper. Det uheldige er, at mit telefonselskab hernede og Kaspers i Danmark ikke kan kommunikere med hinanden, så han er faktisk den eneste jeg ikke kan skrive og ringe med. Heldigvis er Skype opfundet, og jeg skifter forhåbentlig snart telefonselskab hernede.
Det var alt herfra - i morgen kommer der sikkert mere :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar