Åh sikke meget der er sket siden sidst!
Først og fremmest har jeg brugt (alt for meget) tid på at være syg. For at gøre en lang historie kort, så endte jeg med et par nætter på sygehuset med væske og antibiotika i drop. Det var lidt af en oplevelse, og især hårdt fordi alle var så dårlige til engelsk der. Efter to meget søvnløse næstter, blev jeg endelig udskrevet og får nu svar på mine prøver på fredag, når jeg skal til kontrol på sygehuset.
Nå, nu orker jeg ikke mere sygdom!
Det mere sjove! Vejret her er blevet meget forårsagtigt - faktisk rundede vi de 20 grader i weekenden. Søndagen brugte jeg i den store park Retiro. Her er der altid travlt med folk der løber, dyrker yoga, løber på rulleskøjter, læser, holder fødselsdag, spiller spil og bare slapper af. Jeg havde taget min computer med derhen og lavede min opgave i solen på et tæppe.
Med foråret begynder alle vores gæster også at komme. På fredag kommer Maries kæreste Niels, som den første. Herefter kommer vores antropologi-veninder og i påsken kommer både Maries forældre, Niels og Kasper. Det bliver dejligt at se dem alle igen!
Studiet går også fint her. Vi er begyndt at komme ind i rytmen, selvom det stadig er meget anderledes end i Danmark. Det er dog rigtig svært engang imellem, fordi de spanske studerende ikke er gode til engelsk og derfor bare taler spansk sammen. Vores undervisere er ikke meget bedre, og de bruger nærmest udelukkende spanske eksempler, når de skal forklare os opgaver osv. Vi lærer dog at tage tingene som de kommer, og har faktisk opgivet at finde ud af hvordan vores eksaminer foregår. Hver gang vi spørger, svarer de bare "Don't worry". Mon det er en hemmelighed?
Om lidt kommer vores udlejer. Vi har haft lidt problemer med vores døre i lejligheden, hvilket der har betydet at Marie har været "låst" inde på sit værelse flere gange, fordi dørene binder. Desuden har vi nogle ret store dyr i køkkenet, som vist nok lever bag vandvarmeren og er ved at spise vores træskab. Hver dag tørrer vi træsmuld af køkkenbordet og jager dyr med stegepanden. Nu vil de heldigvis prøve at gøre noget ved det.
Ingen billeder denne gang, men nu lægger jeg snart nogle billeder af lejligheden ind. Vi har fået peppet den lidt op, efter et besøg i Ikea :)
mandag den 27. februar 2012
onsdag den 15. februar 2012
Lykke i Madrid
Først og fremmest: jeg har verdens sødeste kæreste!!!
De fleste af jer ved nok godt, at han er sød, men her hører en historie til. I går kom jeg hjem fra en lang og halv-træls dag på universitetet og havde aftalt at snakke på Skype med Kasper. Mens vi snakkede ringede det på dørtelefonen. Lyden er dog nærmest bare blevet som baggrundsstøj for mig, på lige fod med naboens baby der græder. Det ringer hele tiden på dørtelefonen, og jeg har nogle børn mistænkt for telefonfis. Jeg brokkede mig derfor lidt til Kasper og sagde jeg ikke ville åbne, da jeg ikke forventede gæster. Kasper protesterede dog mere end normalt, og jeg fornemmede at jeg burde åbne.
Da jeg så åbnede døren stod en lille bitte spansk mand - godt gemt bag en kæmpe buket røde roser. Han sagde en masse på spansk, og af bare forbavselse forstod jeg det hele!! På kuverten stod der Laura Overgaaard (og der var bolle over g'et), så det måtte simpelthen være til mig.
Kasper havde fået sendt blomster til mig helt hernede i Madrid. Det var det sødeste nogensinde.
Den flotteste buket blomster:
Vi fik også bestilt flybilletter til Kasper, så om 45 dage er jeg ikke græsenke mere - i hvert fald for en uge.
Ellers har det været en lidt (læs: MEGET) hård uge her. For 1,5 uge siden var jeg på restaurant med Marie og to andre udvekslingsstuderende. Marie og jeg havde været på restauranten før og havde reklameret så meget for kyllingen, at vi alle måtte tilbage og have den. Denne lækre saftige og krydrede kylling gemte dog på en hemmelighed - den havde salmonella. Dette betød at vi alle (undtagen Marie) startede med at få feber i tirsdags, og hurtigt blev det bare værre og værre. Det endte med at vi alle kom til lægen og fik konstateret salmonella. Jeg fik antibiotika og besked på at blive i sengen. Nu én uge efter, er jeg endelig ved at være frisk igen. Puha en omgang - jeg savnede lidt min mor der, selvom Marie var en fantastisk erstatnings-mor.
Sight-seeing i solen:
Jeg har nu været i Madrid i over en måned og jeg er ved at falde til. Tiden er begyndt at flyve, og jeg tager mig selv i at glemme at være rigtig turist i byen. Derfor tog vi i dag på sight seeing på det gamle kongepalads. Det er fantastisk flot og hvert eneste rum har en ny farve og et nyt udtryk. Derefter tog vi på en cafe og fik "churos" med chokolade. Det er en traditionel spansk morgenmad, som er sådan nogle friture-stegte wienerbrødsstænger, som man dypper i varm chokolade. Det er MEGET sødt og ret vammelt, men også ret lækkert og syndigt.
Kongepaladset - som nu står tomt! Jeg kunne godt overtales til at tage et par værelser:
Marie og churos:
Til aftensmad fik vi tapas. Jeg har dog stadig ikke lært, hvilke tapas der er de bedste, så jeg prøver mig stadigvæk frem.
I dag har været en ret travlt, men spændende dag. Jeg har fået en "tandem-language"-ven, som betyder at man udveksler sprog. Jeg er blevet sat sammen med en spansk pige, som har læst Turisme. Hun skal lære mig spansk, og jeg skal lære hende engelsk. Hun taler heldigvis allerede en del engelsk, så jeg skal mest hjælpe hende med grammatikken. Hun er en rigtig dygtig spansklærer, som endda roser mig for min udtalelse. Jeg har nu øvet på at rulle på r'erne i et halvt år, men uden andet resultat end vildfaren spyt. Jeg har derfor opgivet at rulle på r, men satser i stedet på deres CH-lyd, som er mere danskervenlig.
Sjov gavl på et hus:
Nå, det blev et langt indlæg. Jeg er godt træt efter en lang dag, med en masse nye indtryk. Selvom den første måned er gået godt og hurtigt, så er hjemveen også begyndt at komme. Jeg savner alle derhjemme og føler jeg går glip af en helt masse. Det gør dog bare, at jeg glæder mig endnu mere til at se jer alle til sommer.
Hav det godt alle sammen og bliv endelig ved med at maile og sms'e. Jeg elsker at høre nyt hjemmefra, så føles Madrid ikke så langt væk.
De fleste af jer ved nok godt, at han er sød, men her hører en historie til. I går kom jeg hjem fra en lang og halv-træls dag på universitetet og havde aftalt at snakke på Skype med Kasper. Mens vi snakkede ringede det på dørtelefonen. Lyden er dog nærmest bare blevet som baggrundsstøj for mig, på lige fod med naboens baby der græder. Det ringer hele tiden på dørtelefonen, og jeg har nogle børn mistænkt for telefonfis. Jeg brokkede mig derfor lidt til Kasper og sagde jeg ikke ville åbne, da jeg ikke forventede gæster. Kasper protesterede dog mere end normalt, og jeg fornemmede at jeg burde åbne.
Da jeg så åbnede døren stod en lille bitte spansk mand - godt gemt bag en kæmpe buket røde roser. Han sagde en masse på spansk, og af bare forbavselse forstod jeg det hele!! På kuverten stod der Laura Overgaaard (og der var bolle over g'et), så det måtte simpelthen være til mig.
Kasper havde fået sendt blomster til mig helt hernede i Madrid. Det var det sødeste nogensinde.
Den flotteste buket blomster:
Vi fik også bestilt flybilletter til Kasper, så om 45 dage er jeg ikke græsenke mere - i hvert fald for en uge.
Ellers har det været en lidt (læs: MEGET) hård uge her. For 1,5 uge siden var jeg på restaurant med Marie og to andre udvekslingsstuderende. Marie og jeg havde været på restauranten før og havde reklameret så meget for kyllingen, at vi alle måtte tilbage og have den. Denne lækre saftige og krydrede kylling gemte dog på en hemmelighed - den havde salmonella. Dette betød at vi alle (undtagen Marie) startede med at få feber i tirsdags, og hurtigt blev det bare værre og værre. Det endte med at vi alle kom til lægen og fik konstateret salmonella. Jeg fik antibiotika og besked på at blive i sengen. Nu én uge efter, er jeg endelig ved at være frisk igen. Puha en omgang - jeg savnede lidt min mor der, selvom Marie var en fantastisk erstatnings-mor.
Sight-seeing i solen:
Jeg har nu været i Madrid i over en måned og jeg er ved at falde til. Tiden er begyndt at flyve, og jeg tager mig selv i at glemme at være rigtig turist i byen. Derfor tog vi i dag på sight seeing på det gamle kongepalads. Det er fantastisk flot og hvert eneste rum har en ny farve og et nyt udtryk. Derefter tog vi på en cafe og fik "churos" med chokolade. Det er en traditionel spansk morgenmad, som er sådan nogle friture-stegte wienerbrødsstænger, som man dypper i varm chokolade. Det er MEGET sødt og ret vammelt, men også ret lækkert og syndigt.
Kongepaladset - som nu står tomt! Jeg kunne godt overtales til at tage et par værelser:
Marie og churos:
Til aftensmad fik vi tapas. Jeg har dog stadig ikke lært, hvilke tapas der er de bedste, så jeg prøver mig stadigvæk frem.
I dag har været en ret travlt, men spændende dag. Jeg har fået en "tandem-language"-ven, som betyder at man udveksler sprog. Jeg er blevet sat sammen med en spansk pige, som har læst Turisme. Hun skal lære mig spansk, og jeg skal lære hende engelsk. Hun taler heldigvis allerede en del engelsk, så jeg skal mest hjælpe hende med grammatikken. Hun er en rigtig dygtig spansklærer, som endda roser mig for min udtalelse. Jeg har nu øvet på at rulle på r'erne i et halvt år, men uden andet resultat end vildfaren spyt. Jeg har derfor opgivet at rulle på r, men satser i stedet på deres CH-lyd, som er mere danskervenlig.
Sjov gavl på et hus:
Nå, det blev et langt indlæg. Jeg er godt træt efter en lang dag, med en masse nye indtryk. Selvom den første måned er gået godt og hurtigt, så er hjemveen også begyndt at komme. Jeg savner alle derhjemme og føler jeg går glip af en helt masse. Det gør dog bare, at jeg glæder mig endnu mere til at se jer alle til sommer.
Hav det godt alle sammen og bliv endelig ved med at maile og sms'e. Jeg elsker at høre nyt hjemmefra, så føles Madrid ikke så langt væk.
søndag den 5. februar 2012
3. uge i Madrid
Så har vi rundet de første 3 uger i Madrid. Hverdagen er begyndt, og weekenderne er for korte.
Vi har undervisning hver dag, og også lektier og opgaver hver uge. Heldigvis er niveauet ikke for højt, så det går forholdsvist nemt. Vi har tog skiftet et fag, som bestemt ikke var godt. Underviseren José (selvfølgelig) var meget arrogant og selvglad. Faget hed Television Journalism, og José havde både været nomineret til en Emmy og rejst verden rundt. Hans rejseerfaring betød dog ikke, at han kunne tale engelsk. Hans engelsk var virkelig dårligt, og derfor forklarede han meget på spansk. Han var desuden typen der bare pludselig pegede på en og sagde "Trine, beskriv Lisbeth Salander fra Millennium-Trilogien", fordi som dansker burde jeg jo havde læst de bøger. Han havde klare farvoritter i klassen og lagde ikke skjul på det, især ikke da der skulle vælges en "Class President".
Faget var MEGET praktisk, og til hver time skulle vi forberede en nyhed og sidde i et studie foran et kamera og "lege" TV-vært. Dét indså jeg ret hurtigt, at jeg er for genert til, og heldigvis mente Marie det samme. Derfor skiftede vi i frokostpausen til et andet fag "History of Journalism", som er et 3. års fag. Det betyder dog også, at niveauet er noget højere. Jeg håber dog bare på at bestå faget.
Fritiden bliver brugt på at se vores nye venner. Torsdag spiste vi ved Adam, vores engelske ven, fredag fik vi besøg af to norske piger, lørdag spiste vi med en svensker og en tysker og tog til fest hos en estlænder og en nordmand. Her mødte vi både spaniere, sydkoreanere, filippinere og franskmænd.
Middag med de norske piger Sara og Kristina:
Marie laver pandekager:
I dag har vi bare slappet af, men skal til spansk rap-koncert i aften med Adam og hans ven. Jeg er ret spændt på koncerten, for jeg ikke ligefrem elsker rap - og tænker ikke, at det bliver bedre, fordi det er på spansk!!
I morgen skal jeg købe billet til en tur til Salamanca, som er en af Europas ældste byer. Her arrangerer studenterforeningen en weekendtur til i starten af marts. Marie får besøg af Niels, så jeg tager afsted sammen med de norske piger. Vi skal bo på 4-stjernet hotel, til flamenco-show og spise tapas.
Nå, ikke mere herfra. Jeg håber I alle klarer kulden der hjemme - man kan jo føle det helt herned. Lejligheden er ret kold, så Marie har stoppet alle revner og sprækker ud med toiletpapir - det hjælper dog ikke såååå meget ;-)
Marie foran "pejsen" (varmeblæseren) fletter stjerner og spiser kage, som er bagt i microovnen:
Vi har undervisning hver dag, og også lektier og opgaver hver uge. Heldigvis er niveauet ikke for højt, så det går forholdsvist nemt. Vi har tog skiftet et fag, som bestemt ikke var godt. Underviseren José (selvfølgelig) var meget arrogant og selvglad. Faget hed Television Journalism, og José havde både været nomineret til en Emmy og rejst verden rundt. Hans rejseerfaring betød dog ikke, at han kunne tale engelsk. Hans engelsk var virkelig dårligt, og derfor forklarede han meget på spansk. Han var desuden typen der bare pludselig pegede på en og sagde "Trine, beskriv Lisbeth Salander fra Millennium-Trilogien", fordi som dansker burde jeg jo havde læst de bøger. Han havde klare farvoritter i klassen og lagde ikke skjul på det, især ikke da der skulle vælges en "Class President".
Faget var MEGET praktisk, og til hver time skulle vi forberede en nyhed og sidde i et studie foran et kamera og "lege" TV-vært. Dét indså jeg ret hurtigt, at jeg er for genert til, og heldigvis mente Marie det samme. Derfor skiftede vi i frokostpausen til et andet fag "History of Journalism", som er et 3. års fag. Det betyder dog også, at niveauet er noget højere. Jeg håber dog bare på at bestå faget.
Fritiden bliver brugt på at se vores nye venner. Torsdag spiste vi ved Adam, vores engelske ven, fredag fik vi besøg af to norske piger, lørdag spiste vi med en svensker og en tysker og tog til fest hos en estlænder og en nordmand. Her mødte vi både spaniere, sydkoreanere, filippinere og franskmænd.
Middag med de norske piger Sara og Kristina:
Marie laver pandekager:
I dag har vi bare slappet af, men skal til spansk rap-koncert i aften med Adam og hans ven. Jeg er ret spændt på koncerten, for jeg ikke ligefrem elsker rap - og tænker ikke, at det bliver bedre, fordi det er på spansk!!
I morgen skal jeg købe billet til en tur til Salamanca, som er en af Europas ældste byer. Her arrangerer studenterforeningen en weekendtur til i starten af marts. Marie får besøg af Niels, så jeg tager afsted sammen med de norske piger. Vi skal bo på 4-stjernet hotel, til flamenco-show og spise tapas.
Nå, ikke mere herfra. Jeg håber I alle klarer kulden der hjemme - man kan jo føle det helt herned. Lejligheden er ret kold, så Marie har stoppet alle revner og sprækker ud med toiletpapir - det hjælper dog ikke såååå meget ;-)
Marie foran "pejsen" (varmeblæseren) fletter stjerner og spiser kage, som er bagt i microovnen:
Abonner på:
Opslag (Atom)