Opsummering på de sidste uger

Puha, jeg er blivet ret dårlig til at skrive her på bloggen. Siden Kasper tog hjem efter påsken er tiden fløjet afsted, men jeg er også ved at blive utålmodig. Vejret har virkelig ikke været godt, de fleste dage med regn og under 15 grader.

I sidste uge har mine forældre været på besøg. Jeg arbejdede hårdt op til deres besøg, så jeg kunne holde fri mens de var her. Vi hyggede os virkelig meget sammen - og jeg legede lidt turist igen. Vi var ude og spise, jeg viste dem alle seværdigheder i byen, vi var på picnic i parken, lejede robåde og tog på en dagstur til Toledo.
Toledo er Spaniens gamle hovedstad, og jeg har heller ikke set byen før. Det var en rigtig fin by med stejle og smalle gader. Spaniens største katedral er også i Toledo, og den var virkelig enorm og imponerende. Vi gik en tur ned langs floden, og jeg indså virkelig, hvor meget jeg savner vand, natur og lidt ro. Der er altid larm i Madrid - nat og dag - og det ender jeg altså med at blive lidt sindssyg i hovedet over.

Men jeg havde en rigtig hyggelig uge med mine forældre - og jeg blev rigtig forkælet med morgenmad hver morgen, hjemmelavet boller i karry og en lille shoppingtur. Det var rigtig sjovt, at vise dem alle stederne som jeg kommer. Jeg indså nok også, at jeg virkelig er ved at føle mig hjemme i byen. Jeg kender de fleste steder, har spist på mange restauranter og kender smutvejene rundt i byen. Jeg kommer vist til at savne byen mere end jeg troede.

I går (fredag) havde jeg min første eksamen. Det har været ret stressende, for jeg har valgt at tage eksamen tidligere end den officielle dato. Derfor nåede jeg slet ikke at få læseferie, og det er det sværeste fag jeg har. Heldigvis synes jeg det gik rigtig godt, og jeg fik svaret på alle spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at jeg nok skal bestå den. Nu mangler jeg så kun 4 eksaminer på 17 dage. Den ene eksamen er heldigvis "bare" en opgave jeg skal skrive og aflevere den 16. maj, så den vil jeg til at gå igang med nu. Så har jeg også en eksamen på universitetet den 16., som forhåbentlig heller ikke er for svær. De sidste to bliver nok de hårdeste, men ligeså snart de er overståede, så har jeg sommerferie. Jeg har faktisk sommerferie i over 3 måneder i år, så jeg kan slet ikke vente.

Ellers er jeg ved at indstille mig på, at jeg snart forlader byen og vennerne her. Jeg er meget splittet imellem hvad jeg skal føle. Jeg glæder mig jo helt vanvittigt til at komme hjem, og jeg er fuldstændig overbevist om at den 24. maj bliver en af de dejligste dage i mit liv. Men jeg er også begyndt at indse, at jeg kommer til at savne livet her. Jeg har fået et virkelig tæt forhold til mine venner hernede, og vi hjælper hinanden med alt. Vi er ret gode til, at ses tit og lave impulsive madaftener. Jeg har nu inviteret de tætteste venner på en farvelmiddag den 23. maj, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan undgå at fælde en tåre. Det er virkelig mærkeligt, at skulle forlade mig liv her, jeg kender jo naboen nu, manden der arbejder i bygningen ved siden af (og som altid låser mig ind, når min nøgle ikke virker), og jeg ved hvem der arbejder i supermarkedet. Det har været nogle meget intense måneder her, og det er nok først nu jeg forstår, at jeg faktisk kommer til at savne det. Det bliver også meget mærkeligt, at sige farvel til de mennesker jeg har mødt her. Men forhåbentlig ses vi igen.

Nu jubler jeg dog mest over, at jeg snart lander i Danmark. Jeg trænger til sommerferie, jeg glæder mig til at se mine veninder - og så savner jeg virkelig Kasper meget. Jeg glæder mig til at komme hjem til den dejlige lejlighed igen. Jeg er faktisk blevet så utålmodig, at jeg er begyndt at pakke lidt.

Jeg prøver dog også på at nyde den sidste tid her. I morgen skal jeg på vandretur i nogle bjerge udenfor byen, sammen med min tyske veninde Sara. Jeg glæder mig virkelig til at komme lidt væk fra storbyen - og rent faktisk se noget natur, der ikke er anlagt.

Nå, nu vil jeg sove. Jeg savner jer alle derhjemme, og nu gider jeg ikke gå glip af flere middage, hyggeaftener og familieture - om 19 dage er jeg i Danmark igen.

Hav det dejligt alle sammen. P.S. i næste uge får vi 31 grader her, så forhåbentlig får jeg lidt sol inden jeg kommer hjem.

Det længe ventede besøg

Nu er verdens sødeste Kasper taget hjem. Vi har haft en virkelig dejlig uge sammen. Madrid viste sig ikke fra sin pæne side, og det regnede nærmest hver dag, undtagen lige den første dag. Heldigvis havde vi en fantastisk uge sammen, og lejligheden virker ret tom nu.

Ugen har stået på pandekager i sengen, is i parken, paella på hjørnet, tapas på markedet og sangria i baren.

Første dag nød vi det gode vejr, og tilbragte det meste af dagen i Parque del Retiro, men var også et smut på et stort loppemarked.





Mandag havde jeg reserveret bord på verdens ældste restaurant "Botín", hvor Kasper fik deres berømte "Suckling Pig", mens jeg holdt mig til bøffen. Til maden bestilte vi en kande sangria, og vi fik aldrig lov til at tømme glassende før tjeneren, hældte mere op . Efter kanden var tømt, var vi begge blevet godt snalrede og glade. Det var en virkelig god og hyggelig aften, med lækker mad!

Tirsdag stod den på shopping og sightseeing. Jeg viste Kasper rundt i byens flotte områder og seværdigheder, og butikkerne blev gennemsøgte.

Da jeg ikke kan være med til at fejre Kaspers fødselsdag, gav jeg ham fødselsdagsgaven på forskud. Han fik et ur, og en tur til en by 2,5 time uden for Madrid, der hedder Salamanca. Onsdag morgen tog vi af sted dertil. Efter togturen fandt vi hotellet og gik på opdagelse i byen. Salamanca er en by med mange gamle bygninger, og byen er især kendt for dens store katedraler. Det var virkelig en charmerende by, med en masse hyggeligt og små gader. Om aftenen så vi påskeoptog foran den store katedral, hvor der blev båret bårer med figurer af Jesus og Jomfru Maria igennem menneskemængden, ledsaget af et stort orkester, og udklædte mennesker med fakler og røgelse. Det var virkelig fint, og en sjov oplevelse.
Torsdag regnede det desværre rigtig meget, og alt var lukket på grund af helligdagen, så vi tog et tidligere tog hjem.





Fredag viste vi os fra vores aktive side, og iførte os løbetøjet (hvem medbringer også løbetøj på en ferie!!). Vi løb hele vejen rundt om parken, dog med pauser undervejs (mest på opfordring af mig). Det var en virkelig fin tur, hvor vi endda så påfugle, der spredte halen ud og drejede rundt, så alle kunne se det!
Herefter stod det på lidt hjemmehygge, inden vi kl. 23 tog på Flamenco bar og så et flamenco-show. Det var rigtig sjovt, og virkelig spansk. Mimikken var hård og kontant, og kun afbrudt af tilråb som "guapa" (smukke) og "Óle"!

Lørdag var vi ved at være udkørte og trætte, og gik en tur rundt i byen, jeg viste Kasper universitetet og vi slappede af herhjemme. Til frokost tog vi forbi madmekkaet "Mercado de San Miguel", som er det ældste overdækkede madmarked i Spanien, men restaureret i 2009. Her samles fagfolk omkring deres passion for gode råvarer og spanske delikatesser. Vi gik fra bod til bod, og købte små brød med krabbesalat og tigerrejer med hvidløg, oliven med spansk skinke, indbagt chorizo-pølse, små vegetariske tærter, brød med avokadofyld og vodkakaviar, mozzarellacreme på brød og til dessert en mini jordbær/hindbær-tærte med vaniljecreme. Det var simpelthen så lækkert - og virkelig spansk.

Om aftenen pakkede vi brød, alioli, spegepølse, en spansk tortilla og lidt snacks, og tog hen til et tempel med udsigt over bjerge, stik mod vest. Her så vi en rigtig fin solnedgang, mens vi spiste tapas på et tæppe på græsset. Det var en rigtig fin måde, at slutte en fantastisk uge af på.









I dag, søndag, har jeg været i lufthaven og sige farvel til Kasper. Det har været en virkelig hård dag. Det var faktisk næsten hårdere, at sige farvel den her gang, end da jeg tog af sted herned. Nu venter der kun den sædvanlige hverdag, krydret med eksamen. Men om 18 dage kommer mine forældre på besøg, hvilket jeg virkelig også glæder mig til. Der er faktisk også kun 46 dage til jeg er i Danmark igen. Tiden kommer "forhåbentlig" til at gå stærkt, jeg er ved at være lidt mættet af oplevelser og indtryk.

Det var alt herfra. Jeg håber I nyder påsken der hjemme :)

Koncert, fodbold og besøg i Madrid

Nu er det virkelig lang tid siden, at jeg har fået opdateret bloggen. Der er simpelthen sket så meget, og marts er fløjet af sted. Jeg vil nu prøve at opsummere lidt hvad der er sket.

For to weekender siden var vi til koncert med LMFAO. Det er egentlig ikke noget musik, som jeg ellers hører, men koncerten var virkelig sjov. På grund af en masse forviklinger kom vi dog 1 time for sent, og vi hørte kun fire sange. Heldigvis spillede bandet de to eneste sange jeg kender, så det var fint alligevel. Det var en kæmpe koncert - nok den største jeg nogensinde har været til.

Søndag tog jeg med en af de norske piger ind på stadion og så Real Madrid spille mod Malaga. Det var virkelig en sjov oplevelse, stadionet var kæmpe stort og det spanske temperament kunne mærkes. Madrid førte hele kampen med 1-0, men i overtiden scorede Malaga på et frispark. Mandrilenerne eksploderede og gik meget sure hjem. Jeg følte mig som en ægte fan iført et Real Madrid tørklæde, som jeg fik af Kasper inden jeg tog af sted herned.

Santiago Bernabéu før alle tilskuerne kom:


Ellers er tiden gået med fællesspisning, studie og sightseeing.

I torsdags fik vi så besøg af Sofie, Martina og Karin, som alle tre er veninder fra antropologi. Det var virkelig dejligt at se dem igen og vise dem Madrid. Tiden er gået med at spise tapas, vise dem byen, en enkelt bytur på et syv-etagers diskotek, frokost og solbadning i parken og shopping. Det har været nogle fantastiske dage, og nu er Karin som den sidste lige taget hjem. Nu skal vi vist slappe lidt af, det har været nogle hårde dage med en omvendt døgnrytme og masser af vandring i Madrid.

Tapas i stuen den første aften:


Fire af os på Sol:


Pigerne i Parque de Retiro:


Karin og Marie i solen:


I morgen skal vi ud og spise med en gruppe piger, og fejre fødselsdag for den norske pige Kristina.

Det allerbedste er, at nu er der kun 5 dage til påsken starter, og Kasper kommer. Jeg glæder mig virkelig til at se ham igen. Det eneste vi har arrangeret endnu er, at vi skal spise på verdens ældste restaurant, som ligger her i Madrid.

Nu vil jeg slappe lidt af, inden jeg skal til at øve et oplæg, som jeg skal holde på studiet på onsdag.

Håber I nyder det gode forårsvejr der hjemme. Her har vejret været meget svingende. Onsdag fortalte Go' Morgen Danmark, at der var sne i Madrid - og det viste sig også, at det havde sneet om natten. Dagen gik dog bare med regn og koldt vejr. Allerede fredag var vi oppe over 20 grader igen. Dét er utroligt.
Nu får jeg vist ikke skrevet mere inden påsken, så håber I får en dejlig påske derhjemme.

Salami, lakridser og tapas!

Hold da op, tiden flyver. Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg har opdateret bloggen. Det er simpelthen bare fordi det går godt her!!

Jeg er nu kommet helt over sygdommen, og foråret er virkelig kommet. Tiden er blevet brugt på restauranter i byen, shopping, is, picnic i Retiro-parken og så lige en lille test. I onsdags havde vi den første test på universitetet, og jeg synes virkelig jeg forberedte mig godt. Desværre havde vores underviser virkelig ikke sat os godt nok ind i indholdet på prøven, og derfor syntes vi alle den var rigtig svær. Vi skulle svare på ti spørgsmål uden hjælpemidler og flere af spørgsmålene var nærmest umulige.
Nu er det bare spændende at høre, hvordan det er gået så.

Hjemmelave thai-mad med svenske Sohail og tyske Sara:


Heldigvis havde vi ingen lektier for i denne uge, så for første gang har vi haft en weekend helt uden lektier. Fantastisk!
Lørdag tog Marie og jeg i Retiro-parken med danske sladderblade, bøger, kortspil og madpakker med dansk rugbrød, salami og ristede løg - og så lige en lakrids til dessert. Dansk mad er virkelig kommet i høj kurs her, men heldigvis importede Niels (Maries kæreste) hjemmebagt rugbrød fra Danmark. Nu venter jeg på en sending dåseleverpostej og makrel i tomat fra vores svenske ven, der er hjemme på weekendtur.

Hygge i Parque de Retiro:


Lørdag aften var vi ude og spise med vores engelske ven Adam, hans ven Daniel, Daniels spanske kæreste og hendes veninde. Desværre kunne de to spaniere ikke engelsk, så samtalen foregik på spansk. Selvom jeg er begyndt at kunne forstå mere og mere, så er en hel samtale alligevel for meget.

I går aftes havde vi aftalt, at vi ville udforske tapas-junglen lidt mere. Vi fandt en rigtig hyggelig restaurant med fakler, terassevarmere og borde udenfor. Vi var tidligt ude dvs. kl. 20 her, så vi fik heldigvis et bord. Her prøvede vi noget forskelligt tapas og fik et glas rosévin. Selvom klokken allerede var mange, var det stadig meget lunt udenfor. Maden var super lækkert, stedet virkelig hyggeligt og ikke engang dyrt. Det er i hvert fald et sted vi skal tilbage til igen.

Tapas-restaurant med tapas og rosévin:




Nu er en ny uge begyndt og flere lektier udkonkurrerer sene aftener med rosévin. I næste uge kommer tre af pigerne fra studiet. Det bliver rigtig dejligt at se dem igen.

Sygdom, forår og køkken-dyr

Åh sikke meget der er sket siden sidst!
Først og fremmest har jeg brugt (alt for meget) tid på at være syg. For at gøre en lang historie kort, så endte jeg med et par nætter på sygehuset med væske og antibiotika i drop. Det var lidt af en oplevelse, og især hårdt fordi alle var så dårlige til engelsk der. Efter to meget søvnløse næstter, blev jeg endelig udskrevet og får nu svar på mine prøver på fredag, når jeg skal til kontrol på sygehuset.
Nå, nu orker jeg ikke mere sygdom!

Det mere sjove! Vejret her er blevet meget forårsagtigt - faktisk rundede vi de 20 grader i weekenden. Søndagen brugte jeg i den store park Retiro. Her er der altid travlt med folk der løber, dyrker yoga, løber på rulleskøjter, læser, holder fødselsdag, spiller spil og bare slapper af. Jeg havde taget min computer med derhen og lavede min opgave i solen på et tæppe.

Med foråret begynder alle vores gæster også at komme. På fredag kommer Maries kæreste Niels, som den første. Herefter kommer vores antropologi-veninder og i påsken kommer både Maries forældre, Niels og Kasper. Det bliver dejligt at se dem alle igen!

Studiet går også fint her. Vi er begyndt at komme ind i rytmen, selvom det stadig er meget anderledes end i Danmark. Det er dog rigtig svært engang imellem, fordi de spanske studerende ikke er gode til engelsk og derfor bare taler spansk sammen. Vores undervisere er ikke meget bedre, og de bruger nærmest udelukkende spanske eksempler, når de skal forklare os opgaver osv. Vi lærer dog at tage tingene som de kommer, og har faktisk opgivet at finde ud af hvordan vores eksaminer foregår. Hver gang vi spørger, svarer de bare "Don't worry". Mon det er en hemmelighed?

Om lidt kommer vores udlejer. Vi har haft lidt problemer med vores døre i lejligheden, hvilket der har betydet at Marie har været "låst" inde på sit værelse flere gange, fordi dørene binder. Desuden har vi nogle ret store dyr i køkkenet, som vist nok lever bag vandvarmeren og er ved at spise vores træskab. Hver dag tørrer vi træsmuld af køkkenbordet og jager dyr med stegepanden. Nu vil de heldigvis prøve at gøre noget ved det.

Ingen billeder denne gang, men nu lægger jeg snart nogle billeder af lejligheden ind. Vi har fået peppet den lidt op, efter et besøg i Ikea :)

Lykke i Madrid

Først og fremmest: jeg har verdens sødeste kæreste!!!

De fleste af jer ved nok godt, at han er sød, men her hører en historie til. I går kom jeg hjem fra en lang og halv-træls dag på universitetet og havde aftalt at snakke på Skype med Kasper. Mens vi snakkede ringede det på dørtelefonen. Lyden er dog nærmest bare blevet som baggrundsstøj for mig, på lige fod med naboens baby der græder. Det ringer hele tiden på dørtelefonen, og jeg har nogle børn mistænkt for telefonfis. Jeg brokkede mig derfor lidt til Kasper og sagde jeg ikke ville åbne, da jeg ikke forventede gæster. Kasper protesterede dog mere end normalt, og jeg fornemmede at jeg burde åbne.

Da jeg så åbnede døren stod en lille bitte spansk mand - godt gemt bag en kæmpe buket røde roser. Han sagde en masse på spansk, og af bare forbavselse forstod jeg det hele!! På kuverten stod der Laura Overgaaard (og der var bolle over g'et), så det måtte simpelthen være til mig.

Kasper havde fået sendt blomster til mig helt hernede i Madrid. Det var det sødeste nogensinde.

Den flotteste buket blomster:


Vi fik også bestilt flybilletter til Kasper, så om 45 dage er jeg ikke græsenke mere - i hvert fald for en uge.

Ellers har det været en lidt (læs: MEGET) hård uge her. For 1,5 uge siden var jeg på restaurant med Marie og to andre udvekslingsstuderende. Marie og jeg havde været på restauranten før og havde reklameret så meget for kyllingen, at vi alle måtte tilbage og have den. Denne lækre saftige og krydrede kylling gemte dog på en hemmelighed - den havde salmonella. Dette betød at vi alle (undtagen Marie) startede med at få feber i tirsdags, og hurtigt blev det bare værre og værre. Det endte med at vi alle kom til lægen og fik konstateret salmonella. Jeg fik antibiotika og besked på at blive i sengen. Nu én uge efter, er jeg endelig ved at være frisk igen. Puha en omgang - jeg savnede lidt min mor der, selvom Marie var en fantastisk erstatnings-mor.

Sight-seeing i solen:


Jeg har nu været i Madrid i over en måned og jeg er ved at falde til. Tiden er begyndt at flyve, og jeg tager mig selv i at glemme at være rigtig turist i byen. Derfor tog vi i dag på sight seeing på det gamle kongepalads. Det er fantastisk flot og hvert eneste rum har en ny farve og et nyt udtryk. Derefter tog vi på en cafe og fik "churos" med chokolade. Det er en traditionel spansk morgenmad, som er sådan nogle friture-stegte wienerbrødsstænger, som man dypper i varm chokolade. Det er MEGET sødt og ret vammelt, men også ret lækkert og syndigt.

Kongepaladset - som nu står tomt! Jeg kunne godt overtales til at tage et par værelser:


Marie og churos:


Til aftensmad fik vi tapas. Jeg har dog stadig ikke lært, hvilke tapas der er de bedste, så jeg prøver mig stadigvæk frem.

I dag har været en ret travlt, men spændende dag. Jeg har fået en "tandem-language"-ven, som betyder at man udveksler sprog. Jeg er blevet sat sammen med en spansk pige, som har læst Turisme. Hun skal lære mig spansk, og jeg skal lære hende engelsk. Hun taler heldigvis allerede en del engelsk, så jeg skal mest hjælpe hende med grammatikken. Hun er en rigtig dygtig spansklærer, som endda roser mig for min udtalelse. Jeg har nu øvet på at rulle på r'erne i et halvt år, men uden andet resultat end vildfaren spyt. Jeg har derfor opgivet at rulle på r, men satser i stedet på deres CH-lyd, som er mere danskervenlig.

Sjov gavl på et hus:


Nå, det blev et langt indlæg. Jeg er godt træt efter en lang dag, med en masse nye indtryk. Selvom den første måned er gået godt og hurtigt, så er hjemveen også begyndt at komme. Jeg savner alle derhjemme og føler jeg går glip af en helt masse. Det gør dog bare, at jeg glæder mig endnu mere til at se jer alle til sommer.

Hav det godt alle sammen og bliv endelig ved med at maile og sms'e. Jeg elsker at høre nyt hjemmefra, så føles Madrid ikke så langt væk.

3. uge i Madrid

Så har vi rundet de første 3 uger i Madrid. Hverdagen er begyndt, og weekenderne er for korte.
Vi har undervisning hver dag, og også lektier og opgaver hver uge. Heldigvis er niveauet ikke for højt, så det går forholdsvist nemt. Vi har tog skiftet et fag, som bestemt ikke var godt. Underviseren José (selvfølgelig) var meget arrogant og selvglad. Faget hed Television Journalism, og José havde både været nomineret til en Emmy og rejst verden rundt. Hans rejseerfaring betød dog ikke, at han kunne tale engelsk. Hans engelsk var virkelig dårligt, og derfor forklarede han meget på spansk. Han var desuden typen der bare pludselig pegede på en og sagde "Trine, beskriv Lisbeth Salander fra Millennium-Trilogien", fordi som dansker burde jeg jo havde læst de bøger. Han havde klare farvoritter i klassen og lagde ikke skjul på det, især ikke da der skulle vælges en "Class President".

Faget var MEGET praktisk, og til hver time skulle vi forberede en nyhed og sidde i et studie foran et kamera og "lege" TV-vært. Dét indså jeg ret hurtigt, at jeg er for genert til, og heldigvis mente Marie det samme. Derfor skiftede vi i frokostpausen til et andet fag "History of Journalism", som er et 3. års fag. Det betyder dog også, at niveauet er noget højere. Jeg håber dog bare på at bestå faget.

Fritiden bliver brugt på at se vores nye venner. Torsdag spiste vi ved Adam, vores engelske ven, fredag fik vi besøg af to norske piger, lørdag spiste vi med en svensker og en tysker og tog til fest hos en estlænder og en nordmand. Her mødte vi både spaniere, sydkoreanere, filippinere og franskmænd.

Middag med de norske piger Sara og Kristina:


Marie laver pandekager:


I dag har vi bare slappet af, men skal til spansk rap-koncert i aften med Adam og hans ven. Jeg er ret spændt på koncerten, for jeg ikke ligefrem elsker rap - og tænker ikke, at det bliver bedre, fordi det er på spansk!!

I morgen skal jeg købe billet til en tur til Salamanca, som er en af Europas ældste byer. Her arrangerer studenterforeningen en weekendtur til i starten af marts. Marie får besøg af Niels, så jeg tager afsted sammen med de norske piger. Vi skal bo på 4-stjernet hotel, til flamenco-show og spise tapas.

Nå, ikke mere herfra. Jeg håber I alle klarer kulden der hjemme - man kan jo føle det helt herned. Lejligheden er ret kold, så Marie har stoppet alle revner og sprækker ud med toiletpapir - det hjælper dog ikke såååå meget ;-)

Marie foran "pejsen" (varmeblæseren) fletter stjerner og spiser kage, som er bagt i microovnen: